57 / 68
Sámis
14/2013 57
Girji buktá maid ođđa dieđuid dalá sámi aktivisttaid ja
sin organiserema birra. Ketil Zachariassen čuoččuha ah
te rahčan sámi giela, kultuvrra ja servvodateallima ov
dii dáhpáhuvai máŋgga osiin servvodagas ja hástalii
duođai dalá dáruiduhttinpolitihka. Dat mielddisbuvttii
maid ahte eiseváldit ja earát fertejedje veardidišgoahtit
Norgga máŋggakultuvrrálaš servodahkan. Dan bieht
taledje eatnašat váldimis vuhtii. Dán golmma sáme
politihkáriin ledje garra vuostáfámut. Dáruiduhttin
politihka ideologálaš vuođđu leai sosialdarvinisma ja
dáro našunalisma. Dalá servodatlaš áddejupmi lei ah
te dáža álbmot lei bajábealdi sámeálmoga mii guoskkai
kultuvrrálaš ovdáneamis ja jierpmi dáfus. Dát vuoigŋa
ráddjii sakka ja cakkai sin vejolašvuođaid ovddideames
sámi áššiid. Zachariassen lea maid duŧkan ja čállá ma
nin sámipolitihkálaš jietna nogai 1920 loguid loahpa
geahčen. Ja 1940 rádjái lei oalát jaskkodan.
Dáruiduhttinpolitihkka mii biddjui doibmii 1900:is
váikkuhii ja hábmii skuvlla ja servodaga hirbmat guhká.
Ovdal 1940:is eai dohkkehuvvon sámi vuoigatvuođa
gáibádusat. Dát golbma sápmelačča ja sin doarjalead
djit nagodedje dan dihtii váikkuhit dan máđe ahte
Norgga servodat bággejuvvui jurddašišgoahtit ja divaš
tallat máŋggakultuvrrálaš nášuvnnahuksema, oaivvil
da Zachariassen. Maŋŋá nuppi máilmmisoađi duste
juvvojedje jurdagat ja árvalusat maid sámepolith
kárat ledje ovddidan 1900 jagiid álggus. Ja sin áššit
joŧkojuvvojedje. Zachariassen čuoččuha ahte sámepoli
tihkárat Issát Sábbá, Anders Larsen ja Per Fokstad leat
váikkuhan dasa ahte Norga otne lea máŋggakultuvrrálaš
riika. Ja ahte sámit leat dohkkehuvvon eamiálbmogiin.
Livččen sávvan eanet persuvnnálaš muitalusaid dán
golmma sáme politihkáriin. Manin dat váilo, lea go
gáldut leat uhccán, čállá girječálli. Gova maid oaččun lea
ahte dát golbma sáme politihkára ledje jierbmás, áŋgiris
ja jálus albmát, geat nagodedje nu guhká doarrut garra
vuostefámuid vuostá, iežaset álbmoga vuoigatavuođaid
ovddas. Go logan dán girjji, de loktana áktejupmi sid
jiide. Ja oaččun olu čielgasut gova sámepolitihkálaš
historjjás. Dát girji lea heivehuvvon buohkaide geat
beroštit sáme áššiin. Sávašin ahte erenoamážit dálá
sámepolitihkárat logašedje dán girjji. Dalle boađášedje
áddet čielgasebbo makkár árbi sis lea ovddidit.
KetilZachariassen
Samiske nasjonale strategar
ČálliidLágádus
Ketil Zachariassen
Samepolitikk og nasjonsbygging 1900–1940
IsakSaba,AndersLarsenogPerFokstad
Samiske
nasjonale
strategar
ČálliidLágádus
ČálliidLágádus
KetilZachariassen
(f. 1969)erhistorikar (PhD)og forskar ved
Institutt forhistorieog religionsvitskap vedUniversitetet
iTromsø.Bokaereinomarbeiddogpopularisert versjon
avhansdoktoravhandling.Hanhartidlegare skriveom
nordnorskhistoriepå 1900-talet,mellomannaom skapinga
avNord-Norge som region.Fortidaarbeiderhanmedeibok
omSpareBank1Nord-Norgeshistorie frå 1988til2014.
Samiskenasjonale strategar erden første samla framstillinga av
den samepolitiskekampen for samisk språkogkulturpå første
halvdel av1900-talet.Tilgrunn liggomfattandeny forskingom
den samiskeopposisjonensdeltaking idet samiskeognorske
ordskiftet,både lokaltognasjonalt.Einkamp sompåulike vis
involvertepolitikk,kulturog vitskapog somutfordradennorske
skole-og fornorskingspolitikken, synetpå tilhøvetmellom folk,
nasjonogkulturog førestillingaomNorge som einkulturelt
homogen stat.Kravogproblemstillingar som100 år etter framleis
er aktuelle.Bokapresenterernykunnskapomdei fremste samiske
strategane,om samiskognorskpolitiskhistorie,om statsråd J.
K.Qvigstad, fornorskingspolitikken,om arbeidarrørsla iNord-
Norgeogomnorskminoritetspolitikk.På eitoverordnaplan
problematisererbokanorsknasjonsbygginga,ulike former for
norskog samisknasjonalismeognasjonal identitet.
strategar_omslag2.indd 1
24.10.12 21.20